Hvordan er emballagen miljøvenligt?
Siden vi skabte Lyshygge, er der sket meget. Nu er udviklingen kommet til vores emballage, hvor vi tager et grønt syn på materialerne. Vi forventer, at alt vores emballage i fremtiden er miljøvenligt, men det er en proces, der tager tid. Vi skal jo starte et sted – og her fortæller jeg dig, hvor langt vi er:
Hvad består emballagen af?
Vores produkter bliver leveret i pap. Vi har minimeret forbruget af pap uden at gå ned på beskyttelsen, når produkterne sendes. På den måde er der ikke et unødvendigt forbrug. Alt vores emballage kan genanvendes, så længe det bliver sorteret rigtigt efter brug.
Som beskyttelse på vores nye produkter anvender vi et støddæmpningsmateriale, der hedder EPE. Det beskytter lysene under sending, så der på ingen måde kommer skade på produktet. Materialet er miljøvenligt, da det kan genanvendes i andre produkter. Hvis du vil hjælpe os med at passe på miljøet, så sorter gerne emballagen.
Enkelte materialer kan hurtigt blive udråbt som syndere, fx plast i medierne. Men nogle gange kan plastisk faktisk være det mest bæredygtige alternativ, så længe vi sorter det rigtigt og ikke lader det ende i naturen, hvor det ikke kan nedbrydes. Derfor bruger vi i nogle tilfælde plast i vores emballage for at beskytte produkterne bedst muligt. Til gengæld bruger vi det mest rene plastisk som typerne PP, PET og PE.
Hvad betyder det, at min pakke er CO2-kompenseret?
Vi sender vores pakker med omtanke for miljøet. Det gør vi ved at sørge for, at vores pakker er CO2-kompenseret. Så den CO2 der normalt udledes gennem en forsendelse, kompenserer vi for, ved at støtte naturprojektet i Hals Mose. For hver pakke vi udsender, går der et ubeskåret beløb til projektet i Hals Mose, der kan kompensere for pakkens CO2-udledning. Hvis du har lyst, kan du læse mere om naturprojektet, og hvad pengene går til lige her.