Hygge-blog

#nyddesmåglimt #lyshygge

Sådan skaber du et nordisk hjem

En gang om måneden giver vi ordet til en af vores følgere, der fortæller lidt om hendes erfaringer med at skabe hyggelige områder i hjemmet. Vi siger denne gang velkommen til Simone, der har instagram-profilen @holmerhome. Tak for at dele dine tanker med os.

Først og fremmest sikke et lækkert hjem, du har dig. Jeg elsker at følge mig i dine fine projekter. Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig?

Jeg er 31 år, bor i Horsens i et nybygget hus – 2. hus, som vi selv har bygget og designet helt fra bunden. Jeg bor sammen med min mand og 3 piger. Jeg arbejder i typehusafdelingen i HTH Horsens, så nybyg, trends og tendenser er en kæmpe del af mit liv og hverdag 🙂

 

Hvornår begyndte din interesse for boligindretning?

Min interesse for boligindretning har på en måde altid været til stede, og hver gang jeg har flyttet, har jeg set frem til at skulle indrette mit hjem på ny. Den er i høj grad blomstret, da vi gik i gang med at bygge vores første hus. Her var der jo fuldstændig frit lejde på, hvordan huset kunne indrettes og designes, helt ned i sidste detalje. Det var her, jeg virkelig fandt ud af, at boligindretning er min store passion. Det var også, da vi flyttede ind her, at jeg startede min instagram profil – og hurtigt blev det en ret boligprofil 🙂

 

Hvordan vil du beskrive din stil?

Min stil er helt klart nordisk, men tilsat en masse varme, farver og naturmaterialer. I vores nye hus har vi fået nogle flere “rå” elementer ind, i form af rå murstensmure, klinker på væggene i badeværelserne og gulve med lange, brede træplanker. Derudover har jeg favnet new-yorker tendensen med glas- og spejlelementer med sorte sprosser – det synes jeg giver en lækkert rå og industriel pendant til alt det nordiske 🙂

Vi valgte helt fra start, at der skulle være farvede vægge – en tendens jeg så småt havde taget fat på i vores første hus. Nu har vi 6 farvede vægge, og det giver så meget liv, varme og karakter til vores hus.

Jeg er også vild med DIY – jeg elsker at sætte mit eget unikke præg på indretningen ved at lave unika møbler, og dermed selv være en inspirationskilde for andre 🙂

Hvis jeg skal “stjæle din stil”, hvad er så det første, jeg gøre/anskaffe mig?

Så skal du helt sikkert skrue op for farverne og DIY-projekterne 🙂 Et af de møbler jeg får flest kommentarer på, er vores hjemmelavede spisebord – et stort 300×110 cm sildebensbord med specialproducerede ben til.

Derudover er mine følgere på instagram også helt vilde med vores badeværelser, som er helt specielle med klinker på væggene, speciallavede glasbrusevægge, svævende bordplader og lamelfronter på skabene. Og så spejlene med backlight 🙂

I detaljerne har jeg en forkærlighed for design, så man ser mange Kay Bojesen figurer, ByLassen lysestager og frames, den populære Flowerpot bordlampe og String vægsystem 🙂

 

Hvad er dit bedste tip til at indrette dine udearealer på?

Her i vores nybyggede hus har vi ikke rigtig fået taget fat på udearealerne – men jeg har planer om at skabe små zoner i haven: En terrasse til bålhygge, en hyggeterrasse, hvor vi kan nyde den dejlige udsigt vi har ud over en lille sø og grønne arealer, en terrasse med spisebord til hygge og spisning. Derudover vil jeg lave et hængekøje-arrangement med grønne elementer, som vi kan slænge os i. Dertil tilsættes en masse blomster og planter i krukker og et enkelt stort bed. Jeg har de fantastiske lyskugler fra Lyshygge, og de bidrager så meget til hyggen på terrasserne 🙂

 

Hvad er dit yndlings lyshygge-produkt?

Jeg er efterhånden ved at have en god samling, og jeg har altid mine LED-kronelys tændt. Jeg har dem med bevægelig flamme, som gør dem så fine og livagtige. Jeg har bl.a. en lysestage med LED lys til at stå i mit vitrineskab, og på denne måde udnytter jeg anvendelsesmulighederne ved LED, da man jo ikke kan bruge almindelige lys på den måde 🙂

Derudover synes jeg lyskuglerne er SÅ fine udenfor, og jeg er vild med at de bliver opladet af solceller – og på den måde er økonomiske og miljørigtige. Derudover er placeringen ikke begrænset af ledninger eller strøm, og de kan derfor placeres mange forskellige steder i haven for et drømmende og hyggeligt indtryk 🙂

 

Tak til Simone for at dele inspiration med os. Vil du også gerne være en del af vores blog, så skriv endelig til mig på rikke@lyshygge.dk.