đ Et lille grin med mormor â og en LED-lyselektion
Â
En efterĂ„rsdag i oktober havde jeg besĂžg af min mormor. Hun var 83, stadig frisk og fuld af liv â og som altid havde hun kage med âïž Jeg havde kaffe pĂ„ kanden, og vi satte os til rette ved bordet for at nyde eftermiddagen sammen.
Vi talte om Ă„rstiden â om efterĂ„rets hygge, stearinlys, sutsko og varm te. Det var en af de der stille stunder, hvor livet fĂžles ekstra nĂŠrt og godt.
Da det gik op for os, at jeg manglede te, besluttede vi os for at gÄ hen og kÞbe noget. Jeg bad mormor slukke lyset, mens jeg fandt min jakke frem.
Og sÄ skete det:
Jeg vendte mig om â og sĂ„ hende puste mod lyset. Mit LED-stearinlys.
Vi fik Þjenkontakt. Et Þjebliks stilhed. Og sÄ brÞd vi begge ud i grin.
Hun havde slet ikke tĂŠnkt over, at det ikke var et rigtigt stearinlys â for lyset flimrede som en ĂŠgte flamme.
"Det kan man da ikke puste ud," sagde hun grinende.
Vi grinte sÄ meget, at vi nÊsten glemte teen.
Det slog mig, hvor naturtro LED-stearinlys egentlig er â nĂ„r selv mormor ikke kunne se forskel. Og mĂ„ske er det netop pointen: Du fĂ„r alt hyggen, uden rĂžg, sod eller brandfare.
Kan du kende forskel?
Du kan starte med at tage et kig her â og selv vurdere, hvad du synes.Â









